Siden 2015: Et univers med kvalitetslegetøj og særlige ting til børneværelset
Ovellie blev grundlagt i 2015 af Simone Østergaard med en vision om at skabe et univers fyldt med kvalitetslegetøj og unikke produkter til børneværelset, der ikke findes overalt. Denne vision er blevet kernen i Ovellies identitet i dag.
I dag er Ovellie mere end blot en virksomhed for os; det er en livsstil.
For Mads og mig er Ovellie vores “5. barn”, og vi driver denne lille familievirksomhed med stor passion.

Hvad betyder Ovellie?
Ovellie har ingen specifik betydning og er ikke knyttet til noget bestemt. Det er et tilfældigt navn, der med tiden har fået sin egen unikke identitet.
For mig var det vigtigt at skabe et navn, der ikke bare havde en eksisterende betydning, men som i stedet kunne udvikle sin egen DNA og blive synonymt med det univers, vi har skabt. ✨

Vores værdier
Ovellie er ikke en stor virksomhed med mange ansatte. Ovellie er faktisk bare os:
Mig, Simone, og Netha. Og så hjælper min mand, Mads, med alt omkring økonomi.
Da jeg startede Ovellie drømte jeg ikke om at blive en kæmpe webshop med et stort personale bag. I stedet ønskede jeg at skabe et lille, stærkt team, hvor der er plads til fleksibilitet, nærvær og arbejdsglæde.
Hos Ovellie har vi efterhånden fyldt mange hylder med skønne, nøje udvalgte varer. Hver eneste ting er valgt med omhu og kærlighed. Jeg henter inspiration fra hele verden for at sikre, at sortimentet følger tidens tendenser og børnenes interesser, men uden at gå på kompromis med kvalitet og det udtryk, jeg selv elsker.
Når du lægger en vare i kurven hos os, kan du være helt sikker på én ting: Intet er tilfældigt valgt. Jeg har skabt et univers, der gerne må føles både legende, inspirerende og trygt.
Min overbevisning er simpel: Hvis “motoren” ikke fungerer bag kulissen, så kan det mærkes hele vejen ud til dem, vi sender pakker til. Derfor er det lige så vigtigt for mig at passe på os, der driver Ovellie i det daglige, som det er at passe på vores kunder.
Vi har benene solidt plantet i den jyske muld, og nærvær og kundeservice er altid i højsædet hos os. Når du handler hos Ovellie, handler du ikke bare med en webshop - du handler med mennesker.
Vi gør os umage. Hver eneste dag. Og jeg håber, du finder både vores udvalg og webshop inspirerende og føler dig hjerteligt velkommen indenfor ❤️
De varmeste hilsner,
Simone
Vi er Ovellie
Vi er et dedikeret team, der brænder for vores arbejde og sætter en ære i at give dig god service.


