Julen
I JULEN PYNTER VI
Når julen nærmer sig, kan de fleste mennesker godt lide at pynte til jul. Man sætter nisser rundt omkring i huset og laver juledekorationer, der dufter af gran. Der er også nogen, der klipper papirstrimler og laver guirlander, der kan nå flere gange rundt om juletræet. Når brunkagerne bager i ovnen, og glöggen bliver lunet på komfuret, begynder det at dufte af jul i hele huset.
PAKKEKALENDER TIL BØRNENE I JULEN
De fleste børn synes, det er så spændende at se, om julenisserne kommer med en lille pakke til dem hver dag i december måned. Hvad har de mon fundet på i dag?. Jo forventningens glæde er stor. Her hos Ovellie ved vi godt, at det kan være svært at nå alle de ting, som man gerne vil i julemåneden. Derfor har vi færdigpakket nogle julekalendere til jer. Vi har lavet dem i forskellige aldersklasser til både piger og drenge, og vi har pakket dem ind og sat numre på, så de er lige til at bruge. Det kan være en stor hjælp, at man ikke selv skal ud og finde alle tingene og pakke dem ind.
JULEPYNT TIL DEKORATIONER OG JULETRÆ
I december måned er det skønt at samle familien omkring bordet og lave juledekorationer. Måske har I været i skoven og samle gran og kogler, som I skal bruge. Når I har sat lys, gran og kogler i leret, er det fint at sætte lidt forskellige julepynt i dekorationen også. Det sætter prikken over i’et, synes vi. Vi har julepynt i forskellige designs og former, som I kan bruge. Der er lidt for enhver smag.
Vi håber, at I vil nyde familien og hinanden, og at I får nogle hyggelige stunder i hele december måned. Hyg jer med at dufte, smage, snakke og lave pynt og byd julen velkommen. Om vi får sne, så I kan få en kælketur, ved vi endnu ikke. Men vi kan da håbe på det.