Spring til indhold
4.9 stjerner (1600+ glade kunder)
Gratis fragt over 699,-
30 Dages retur
4.9 stjerner (1600+ glade kunder)
Gratis fragt over 699,-
30 Dages retur

Inspiration til hjemmelavede julegaver fra børn

Inspiration til hjemmelavede julegaver fra børnDer er noget ganske særligt ved en gave, der er lavet af med kærlig af børn. Ikke fordi den er perfekt, men fordi den er personlig. Og juletiden er den perfekte anledning til at slippe kreativiteten løs og lade børnene lave gaver, som bedsteforældre, tanter, onkler og pædagoger vil elske.

Hjemmelavede julegaver er ikke kun sjove at lave. de skaber også varige minder og styrker børns kreativitet. Her i indlægget får du masser af hyggelig inspiration til hjemmelavede julegaver, som er nemme at lave, og som vil bringe smil og glæde hos dem, der modtager dem.

 

Hvorfor hjemmelavede gaver er en god ide

Hjemmelavede gaver er mere end bare fine at se på. De viser omtanke, tid og kærlighed, og det er noget, der virkelig bliver sat pris på. For børn er det desuden en fantastisk mulighed for at udtrykke sig kreativt og få en følelse af stolthed over det, de har lavet selv.

Her er nogle af de bedste grunde til at kaste sig ud i hjemmelavede julegaver:

  • Børn lærer at give med hjertet frem for pengepungen
  • Det bliver en hyggelig aktivitet i en ofte travl juletid
  • Barnets kreative selvtillid og finmotorik udvikles
  • Det er ofte bæredygtigt og meget personligt

Og så er det bare hyggeligt at sætte sig sammen ved bordet med kreative materialer og julemusik i baggrunden.

Idéer til hjemmelavede julegaver

Malede krus med personligt præg

Et hvidt krus og nogle tuscher til porcelæn er alt, der skal til for at skabe en gave, som med garanti vil bringe smil. Lad barnet dekorere med tegninger, navne, julemotiver eller sjove beskeder. Børn i alle aldre kan være med. De mindste kan være med, med streger og prikker, og de større med motiver og tekst.

Husk at følge vejledningen på porcelænstusserne, så kruset bliver hærdet korrekt og kan holde til at blive brugt igen og igen.

Dekorerede bordskånere med porcelænstusser

En bordskåner behøver ikke være kedelig! Med porcelænstusser kan børn lave de fineste dekorationer direkte på bordskånere. Tegn blomster, stjerner, prikker eller skriv navne og ønsker. Husk at hærde dem i ovnen, hvis det står anbefalet på porcelænstusserne, så farverne holder længe.

Denne gave er både praktisk og dekorativ, og vil pynte på ethvert julebord eller køkkenbord hele året.

Grydelapper med tegninger og tekstiltusser

Grydelapper er perfekte som personlig gave til køkkenet. Brug tekstiltusser til at tegne motiver direkte på grydelapper. Hjerter, håndaftryk, snefnug eller barnets navn er oplagte dekorationer.

Efter tegning skal grydelapperne ofte stryges for at fiksere farven, så husk at tjekke vejledningen på tusserne. En sød og anvendelig gave, der vil blive brugt og husket.

Små kunstværker på lærred

Et lille lærred med træramme er den perfekte base for et farverigt billede. Børn kan male alt fra abstrakt kunst og fantasidyr til hjerter, stjerner og julemotiver. Det er en gave, der kan hænge på væggen og skabe glæde år efter år.

Tip: Brug eventuelt fingermaling eller pensler med tykke skafter til de mindste børn, så de lettere kan styre malingen.

Smykker lavet med perler

Lav dine egne armbånd og halskæder med farverige perler! Det er en hyggelig aktivitet, som også er god for finmotorikken. Børn kan kombinere farver, lave mønstre og tilføje bogstavperler for at gøre smykket endnu mere personligt.

En gave der er oplagt til mormor, moster eller en god veninde. Særligt sødt er det, hvis barnet laver matchende sæt eller laver et lille kort til.

Lav selv julekugler

Gennemsigtige julekugler er en skøn base for kreativitet. Børn kan fylde dem med glimmer, små figurer, konfetti eller selvtegnede sedler. De kan også males udenpå eller pyntes med klistermærker og bånd.

Det er en god gave til juleelskere, og en sjov tradition at lave en ny julekugle hvert år med årstal.

Muleposer med fine motiver

En mulepose kan både bruges til indkøb, biblioteksbøger eller som ekstra pose i institutionen, og når den er dekoreret af et barn, bliver den helt unik. Brug stofmaling eller tekstiltuscher og lad barnet tegne alt fra blomster og navne til hjerter og julemotiver.

Det er en gave, der bliver brugt igen og igen og samtidig bringer glæde hver gang, den tages frem.

 

Gaver som bliver minder

Det bedste ved disse hjemmelavede julegaver er, at de bærer minder med sig. De bliver gemt, beundret og vist frem år efter år. Og når barnet vokser op, er det en gave i sig selv at se tilbage på de små kunstværker, de engang har lavet.

Glem ikke at skrive navn og årstal på kreationerne! Det giver dem endnu mere affektionsværdi.

 

Praktiske tips til hyggelig gaveproduktion

Det kræver ikke meget at skabe en god stemning og ramme for kreativ julehygge. Her er nogle tips:

  • Vælg en rolig eftermiddag eller weekend uden travlhed
  • Dæk bordet med voksdug, og hav karklude og forklæder klar
  • Spil lidt julemusik i baggrunden og find lidt små snacks frem
  • Hav materialer klar på forhånd, så barnet kan gå i gang med det samme

Giv dig selv og dit barn tid og rum til bare at være i processen. Det skal ikke være perfekt, det skal være hyggeligt.

 

Find materialer til kreative julegaver

Hos Ovellie.dk finder du masser af kreative redskaber og inspiration til hjemmelavede julegaver for børn. Uanset om det er maling, perler, rammer eller pynteting, er det kun fantasien der sætter grænser.

Gå på opdagelse blandt alle vores hobbyartikler

 

Glædelig (og kreativ) jul!

Vi håber du og dit barn får en dejlig stund med at lave gaver, der varmer langt mere end noget, der er købt i butikken. Og husk: Det handler ikke om at det bliver perfekt, men at det bliver lavet med kærlighed.

Vil du have endnu mere juleinspiration, så læs også vores guides til nissedrillerier og gratis pakkekalender-idéer!

God fornøjelse med julegaverne og hyggen derhjemme!