Opgavebøger
SJOVE OPGAVEBØGER TIL BØRN
I denne kategori har vi her hos Ovellie samlet alle de opgavebøger, som vi har i sortimentet. De findes i forskellige udgaver, og du kan bl.a. lære alfabetet, tegne prik til prik, lære tal og finde Holger. Alle sammen er det bøger, der både er sjove at kigge i og lave opgaver i samtidig med at børnene lærer en hel masse gode ting.
AKTIVITETSBØGER MED STICKERS OG PRIK TIL PRIK
Prik-til-prik er en serie aktivitetsbøger med spændende prik-til-prik-opgaver, som på en en sjov og underholdende måde bl.a. lærer barnet bogstaverne i alfabetet eller at tælle til 10 eller til 100. Mens barnet leger og lærer trænes også finmotorikken, skrivebevægelser og den logiske sans. Når barnet har forbundet alle prikkerne i den rigtige rækkefølge, kan tegningen farvelægges. Vi har også opgavebøger med Woody, Buzz og deres legetøjskammerater i Toy Story 4. I denne aktivitetsbog, der læner sig op ad filmens univers, kan du løse spændende opgaver og dekorere med fine stickers.
INSPIRERENDE BØGER MED GURLI GRIS OG FIND HOLGER
Gurli Gris opgavebøgerne er fyldt med mange spændende opgaver, så der er rig mulighed for at være kreativ og lære og lege med Gurli Gris. Bøgerne har fantasifulde billeder, som skal farvelægges, og flotte figurer, skilte og kroner, der skal klippes ud. Du får også stickers med i nogle af disse sjove bøger. Holger bøgerne byder på forskellige udfordringer. Du kan løse opfindsomme opgaver, deltage i de sjove spil og vandre gennem bøgerne og finde forskellige ting.
BLIV KLAR TIL SKOLEN
I de forskellige bøger, der handler om at blive klar til skolestart, kan du både lære at skrive og lære tallene. Vi har en serie, der hedder Skoleklar. Det er indlæringsbøger for børn i indskolingsalderen, 5-8 år. I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringslysten og giver bedre forståelse for de ting, som barnet skal lære i skolen. Disse bøger er med til at træne barnets skrivefærdigheder, finmotorik, logiske sans og iagttagelsesevne. Vi har også Skriv, tegn og visk ud opgavebøger, der kan bruges igen og igen. Tegn former, linjer, bogstaver og tal i bøgerne. Til disse bøger medfølger der en pen, som kan tørres bort, så bogen kan bruges igen og igen.
Som du kan se er der mange forskellige slags opgavebøger at vælge imellem. Vi håber, du kan finde en, der passer godt til jer. God fornøjelse.