Kom med indenfor hos Svea – et farverigt børneværelse på 9 kvm

Hvordan skaber man et funktionelt, hyggeligt og legende børneværelse på bare 9 kvadratmeter? Det ved Svea og hendes familie alt om! Svea er 3 år og bor i et lille, men fantastisk charmerende værelse fyldt med farver, fine ting og gennemtænkte løsninger.

Et værelse fyldt med personlighed

Svea elsker farver – og det kan man mærke, så snart man træder ind i hendes lille univers. Væggene er malet i den bløde, varme nuance 1931 Kokos fra Jotun, som skaber en rolig og tryg base midt i alt det legende og farverige. Det er en farve, der både er tidløs og børnevenlig – og den fungerer perfekt som base til de farverige elementer. 

Smarte opbevaringsløsninger i børnehøjde

På trods af de få kvadratmeter er værelset indrettet med masser af smarte opbevaringsmuligheder. Der er små kasser, kurve og hylder, hvor legetøjet har sin faste plads – og vigtigst af alt: det hele er i børnehøjde, så Svea nemt selv kan finde frem til sine yndlingsting.

Legen i centrum

De ting, Svea leger mest med, er placeret så det er lettest tilgængeligt. Det gør det nemt for hende at gå i gang med legen – og lige så nemt at rydde op igen. På den måde understøtter indretningen hendes nysgerrighed og selvstændighed.

Et værelse skabt til en glad 3-årig

Sveas værelse er et skønt eksempel på, hvordan man med lidt omtanke og kreative løsninger kan skabe masser af leg, hygge og funktionalitet – selv på få kvadratmeter. Det er et sted, hvor der er plads til at være barn, til at gå på opdagelse og til at finde ro.

Her bor Svea, 3 år

Under alfabetplakaten står en lille kommode med messinggreb, som Sveas mor selv har sat i stand og som både fungerer som opbevaring og udstillingsplads for yndlingsbamser og en sød Mumi og Snorkfrøken natlampe

Her bor Svea, 3 år

Det lyserøde reolsystem fra By Aulum fungerer både som opbevaring og udstillingsplads – fra et sødt kuffertsæt med dyremotiver til en charmerende rød svampelampe, der lyser blødt op i rummet.

Her bor Svea, 3 år

Et væghængt knagerække-system giver Svea let adgang til sine yndlingsting – og skaber samtidig et dekorativt element i rummet. Den fine lyserøde prinsessekjole med glimmer hænger klar til udklædningsleg, lige ved siden af en hjerteformet fletkurv. 

Her bor Svea, 3 år

Ved siden af sengen hænger en lav boghylde i egetræ med god plads til børnebøger – lige i øjenhøjde, så Svea nemt kan vælge sin næste godnathistorie. 

“For mig har det været vigtigt at udnytte de 9 kvm på bedste vis – så der er plads til både leg og fordybelse, og til at være lige præcis den, man har lyst til at være.”

– Simone, mor til Svea

Her bor Svea, 3 år

I vindueskarmen står små barndomsskatte side om side – en rød svampe sparebøsse, en træhest med hjul, som er et arvestykke fra Sveas storesøster. Samt en række farverige klassiske børnebøger, der venter på at blive læst. 

Her bor Svea, 3 år

Kreativiteten har sin helt egen plads hos Svea. Farverige tuscher står snorlige i række,, mens farveblyanterne samler sig i et lille krus med Lille My fra Muurla – en finurlig detalje, der passer perfekt ind i det legende udtryk. Nederst gemmer en fletkurv på flere skatte. Det  lille træpuslespil med bamser er et loppefund. Du kan finde et tilsvarende her

Her bor Svea, 3 år

Et blik rundt i rummet afslører et børneværelse, hvor æstetik og leg går hånd i hånd. De bløde farver skaber en rolig baggrund, mens mønstre og materialer tilfører liv og varme. Det vævede gulvtæppe er et loppefund og giver en hjemlig fornemmelse, og den svævende luftballon i hjørnet løfter blikket og fantasien opad.

Hver eneste genstand har sin plads – men uden at det føles stramt. Der er balance mellem orden og frihed, og helheden emmer af tryghed og kreativitet. Her er der tænkt i niveauer, så både store og små idéer kan få lov at folde sig ud.

Shop Sveas værelse